Farverig VINTER i brune nuancer

 

Mit første stop før efterårs-/vinterkollektionerne 2016 blev New York og Santa Fe i New Mexico. Fantastiske steder, der fascinerer og fortryller. Manhattan med sin grå storhed, sine skyskrabere og sit aktive menneskemylder. Et par timer derfra ligger Santa Fe med sit mørkt sandfarvede ørkenlandskab og utrolig smukke huse med farver, der spreder glæde og stor inspiration. (Se den kommende julekollektion!)
     
Efter NORDAMERIKA bliver SYDAMERIKA næste stop på vores tiltænkte jordomrejse. For mig er Sydamerika Andesbjergenes dramatiske højder, Titicacasøen, Amazonas og de brune alpakaer. Alpaka er desuden også et garn eller en fiber, der findes i alle de materialeforslag, vores leverandører kommer med. Blødt og varmt i mange, mange naturlige brune nuancer, som du finder i serien Inspiration PATAGONIEN. Herligt! 
     
Hvad er der mere i vinterkollektionen? Amazonas repræsenterer naturligvis det grønne i kollektionen. Her er det store blade og geometri, som hører den indianske kultur til. Så smukt og rigt repræsenteret i junglen ved foden af Andesbjergene.
     
Utrolige SALAR DE UYUNI, saltørkenen i Bolivia, danner rammen om det naturligt hvide, vi designede til vinterkollektionen. Printmønstre tone-i-tone, mest uld. (Efter mit seneste besøg hos vores producent i Guangdong ved jeg også, at det miljømæssige aspekt ved tekstiltryk nu også er sikret og reguleret i kinesisk lov. Total vandrensning ved hjælp af bakterier i trykkeriernes restvand – det er jeg så utrolig glad for!)
   
 
Så har vi naturligvis også
• fint tøj i velour og jersey, både ensfarvet og med print
• en varm og skøn vatteret frakke med genbrugte dun (et fantastisk godt miljøvalg!)
• masser af skønt basistøj, sko, strømper,  halstørklæder, huer og vanter i alle sæsonens farver
• en dobbeltside fra BOLIGsortimentet afslutter kataloget. Bæredygtigt, grønt og farverigt! Hvad tror du vores næste stop bliver?  Ingen ved det…
collage_gs_letter.png