Regler for Gudrun-klubben

Om bonus
Dine køb registreres for et kalenderår*, og din bonuscheck sendes hjem til dig i januar måned det følgende år. Alle køb i netbutikken, i butikken eller via postordre/kundeservice er bonusgivende. Bemærk, at bonus kun kan optjenes og benyttes ved køb i det land, hvor du er registreret som kunde. Klubpriser og klubtilbud kan du selvfølgelig altid benytte dig af – uanset hvilket land eller hvilken Gudrun-butik du handler i.

Vælger du at købe på nettet eller via postordre, kan vi automatisk se på dit kundenummer, at du er klubkunde. I butikkerne viser du altid dit klubkort og får på denne måde dine køb registreret. Alle dine køb tælles derefter sammen ved årets udgang. Bonuskøb kan ikke efterregistreres.

Gyldighedstid
Du er medlem af klubben, så længe du selv ønsker det, og du kan når som helst ringe, skrive eller maile til os, hvis du ikke længere ønsker at være med.

Gyldighedsområder
Bonussen kan kun benyttes ved køb i det land, hvor du er registreret som kunde. Er du for eksempel registreret som boende i Danmark, medregnes kun køb foretaget i butikken i Danmark eller i den danske netbutik.

Ændring af betingelser
Ved eventuelle ændringer af klubbens regler og forudsætninger får du naturligvis besked senest en måned i forvejen.

Behandling af personoplysninger
Gudrun Sjödén garanterer, at de personoplysninger, du oplyser til os, ikke bliver benyttet uden for vores virksomhed. Du kan når som helst kontakte os for at få disse oplysninger oplyst.