Bekvemme bukser, der gør benene glade

Vide bukser, culottes, hørbukser, jerseybukser, haremsbukser – der er mange valgmuligheder. Det vigtigste er, at du vælger en model, der afspejler din unikke personlighed!


Sorter efter pris:


Hvilke bukser passer til mig? Svaret på det spørgsmål varierer naturligvis afhængigt af, hvem der spørger. Leder du efter bukser, der passer til dig med korte ben, vil vi anbefale et par med høj talje. Det er et gammelt trick, der snyder øjet til at lægge et par centimeter til længden. Bukser med rigtig lange ben kan have samme effekt! Er du eller en, du kender, gravid? Så leder du måske efter et par bukser, der passer til gravide. Da mange af vores modeller er rummelige og har elastik i taljen, er der som regel god plads til en gravid mave! Læs pasformsbeskrivelsen grundigt og vælg gerne en størrelse større for at være på den sikre side.

Kan du lide at træne? En af vores yndlingsmodeller, der altid vender tilbage i sortimentet, er haremsbukserne, også kaldet yogabukser. Det er bukser, vi hele tiden vender tilbage til, når vi styler vores modeller til fotoshoots. Så anvendelige og bekvemme på en og samme gang!

I sommermånederne eller på ferier i solen anbefales svalende bukser. Måske vælger du et par hørbukser eller bukser i et andet luftigt materiale. Til vinter er det både flot og praktisk med et par fløjlsbukser eller velourbukser i en lidt kraftigere kvalitet. Du kan også bruge vores elskede lag-på-lag-princip og sætte tunikaen eller trøjen sammen med et par matchende bukser, inden du afslutter looket med en varmende cardigan.

Uanset vores forskellige forudsætninger, er der én ting, du aldrig bør gå på kompromis med, nemlig komforten! Bekvemme bukser er altafgørende, og det er altid vores prioritet i designprocessen. Dette afspejles i alt fra materialevalg til designet af selve buksemodellen. Det skal være godt at leve!