Miks og match

Find inspiration til dit næste outfit! Her har vi samlet aktuelle modeller og tilbehør, der fungerer særligt godt at have på sammen. Alt fra trøjer og kjoler til sko og accessories. Du kan vælge og vrage som du vil, eller snuppe de outfits, vi har matchet – du bestemmer selv din unikke stil!


Sorter efter pris:


Hvordan skal man sammensætte tøjet? Det spørgsmål har eksisteret lige så længe, som man han fremstillet tøj! Det findes der givetvis intet korrekt svar på, men her er et par tips. Som du måske ved, så er vi glade for lag på lag. Her kan det være godt at have tyndere tøj på indenunder, i materialer med god åndbarhed, f.eks. vores populære jerseybluse med rullekrave i lyocell/elastan eller et tyndt underskørt i økologisk bomuld. Og så kan man tilføje flere lag tøj alt efter årstid og vejr. Om vinteren kan strik, som f.eks. en cardigan i uld, og en frakke eller parka være at foretrække. Om sommeren anbefaler vi, at du tilføjer tøj i kølige og luftige materialer som hør, silke og økologisk bomuld.

Når det handler om farver og hvilke farver på tøj, der passer sammen, går vi ind for en liberal tilgang. Farve er lig med glæd, så hvorfor holde igen? Bland mange forskellige farver, og skab dermed spændende kontraster, der skiller sig ud. Foretrækker du det mere stilrene, kan du med fordel matche mere naturnære farver som grå, hvid, sort og brun. På den måde bliver dit outfit ikke helt ensfarvet, men det hele går op i en fin harmoni.

Men hvad med mønstre, kan man virkelig matche mønstre? Selvfølgelig! Tricket er at vælge mønstre i samme farveskala. Så længe du gør det, kan du matche store mønstre med småmønstret, prikker med striber eller blomster og strik med jersey. Et andet tip er at binde det hele sammen med et tørklæde, der skaber kontrast. Du kan for eksempel binde et ensfarvet tørklæde om livet eller bære det på klassisk vis rundt om halsen, hvis det passer dig bedre. Til sidst – forlæng gerne silhuetten med en ensfarvet model, måske en underkjole eller et underskørt.

Accessories er prikken over i'et, enig? Når man sammensætter et outfit, handler det om helheden. Og ingen stil er komplet uden kronen på værket! Og her taler vi selvfølgelig om tilbehøret, dine accessories. Det kan være et smukt tørklæde, en hue, et armbånd eller en halskæde eller et par strømpebukser i en sjov farve eller med et sjovt mønster. Når du beslutter dig for, hvilke accessories du skal have, er det vigtigste at tænke på det overordnede billede. Hvilke farver har mit tøj, kan jeg matche eller skal jeg bryde med noget kontrast? Er der et mønster fra tøjet, jeg kan understrege med tilbehør? Disse spørgsmål er vigtige at stille dig selv, når man skal vælge tilbehør.