Fortrolighedspolitik


Senest opdateret 2025-10-22
Gudrun Sjödén Sverige AB (556193-8233) er persondataansvarlig for de personoplysninger, du giver os (når du registrerer dig eller handler i butikken, online eller via telefon, fax, brev samt ved reklamation). Der accepterer du også, at vi gemmer og bruger dine oplysninger for at opfylde vores forpligtelser over for dig, til direkte markedsføring og for at udvikle vores produkter og ydelser samt give dig den bedst mulige service. Dine oplysninger vil ikke blive givet til andre for at udføre markedsføring uden for Gudrun Sjödén-regi.

 

Beskyttelse af personlige oplysninger og overførsel til tredjepart og tredjeland
De personoplysninger, der anvendes af GSAB og vores systemleverandører, såkaldte databehandlere, er beskyttet og foregår i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
I de sjældne tilfælde, hvor vi kan dele dine personoplysninger med parter i såkaldte tredjelande (uden for EU), er overførslen beskyttet ved hjælp af standard kontraktklausuler i kombination med yderligere sikkerhedsforanstaltninger (kryptering, pseudonymisering). Hvor det er relevant, bruger vi aftalen mellem EU og USA i det såkaldte "Data Privacy Framework".
Ifølge forordningen om databeskyttelse har du ret til at få adgang til de informationer, vi har registreret om dig. Hvis du vil ændre dine oplysninger (hvis du f.eks. mener, at informationen er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante), gør du det nemmest ved at logge på 'Mine sider' på vores hjemmeside eller kontakte kundeservice. Her kan du også ændre eller opsige dit abonnement på vores markedsføringsudsendelser. Vil du fjernes fra vores register? Kontakt kundeservice, så hjælper vi dig. Du kan kontakte os på kundeservice@gudrunsjoden.dk. 
Vi gemmer dine oplysninger, så længe du er aktiv kunde hos os. Læs nedenstående for at få flere informationer.

 

Fortrolighed ved køb i vores netbutik
For at behandle dit køb anvender vi oplysninger som f.eks. navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, betalingsoplysninger, betalingshistorik samt ordreinformationer. Hvis du vælger at betale på faktura, anvender vi også dit personnummer.
Vi anvender dine oplysninger for at behandle din bestilling og eventuelle returvarer, sende leveringsstatus, håndtere betalinger samt for at give den bedst mulige service, når du kontakter os.
Vi gemmer dine oplysninger, så længe du er aktiv kunde, og så længe din reklamationsret gælder, dvs. 36 måneder efter dit seneste køb.
Det er nødvendigt at behandle dine personoplysninger, for at Gudrun Sjödén kan tilbyde sin service og levere din ordre til dig. Retsgrundlaget er "Udførelse af kontrakt" og "Legitim interesse".

 

Fortrolighed i forbindelse med markedsføring
Vi anvender dine personoplysninger for at sende dig markedsføring, tilbud, spørgeskemaer og invitationer via e-mail, sms, telefon og brev.
For at kunne gøre det behandler vi dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer samt din adresse. For at lære dig at kende og kunne tilbyde dig informationer om produkter, vi tror, du kan lide, håndterer vi også oplysninger om, hvilke varer du har vist interesse for eller har købt.
Vi indsamler også informationer om dine interaktioner med vores nyhedsbrev, f.eks. om du har åbnet eller klikket på noget, samt hvordan du bevæger dig rundt på vores hjemmeside, og hvilke produkter du viser interesse for. Disse data anvender vi, så vi bedre kan vise dig tilbud, der er relevante for dig.
Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, du giver, når du godkender markedsføring. Herfra undtaget er dog direkte markedsføring via post, herunder kataloger, der sendes til dig med udgangspunkt i vores legitime interesse (efter vurdering).

 

Brug af pseudonymiserede e-mailadresser
For at forbedre vores tjenester og din oplevelse på vores netbutik bruger vi pseudonymiserede e-mailadresser. Det betyder, at din e-mailadresse konverteres til et pseudonym (en kode), som ikke kan spores tilbage til dig uden yderligere oplysninger. Denne behandling af dine data hjælper os med at analysere og optimere vores markedsføring og til bedre at forstå vores kunders behov og præferencer.
Vi sikrer, at al behandling af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder GDPR. Dine rettigheder respekteres fuldt ud, og du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke til brug af pseudonymiserede e-mailadresser tilbage via "Mine sider". Ved tilbagetrækning af samtykke stopper vi straks behandlingen af dine pseudonymiserede e-mailadresser.
Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi håndterer dine personoplysninger, bedes du kontakte os på 

kundeservice@gudrunsjoden.dk
 

Fortrolighed i forbindelse med medlemskab af Gudrun Sjödén Club
For at du kan gøre brug af tilbuddene gennem vores klub, behandler vi dine personoplysninger, så vi kan give dig adgang til medlemstilbud, bonus, gaver samt invitationer til arrangementer og konkurrencer. For at kunne gøre dette behandler vi oplysninger som navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, kundenummer samt ordrehistorik. Vi gemmer dine oplysninger, så længe du er aktiv kunde hos os, dvs. 10 år efter dit seneste køb. Du kan når som helst gå ind på "Mine sider" eller ringe til kundeservice for at håndtere dine abonnementer.
Det er nødvendigt at behandle dine personoplysninger for at kunne tilbyde Gudrun Sjödéns klubtjenester. Retsgrundlaget for behandlingen er "Udførelse af kontrakt" og "Samtykke" til profilering.

 

Når du er medlem af Gudrun Sjödén Club
Vi er nødt til at behandle dine personoplysninger for at oprette og administrere dit medlemskab af Gudrun Sjödén Club. Uden disse data kan vi ikke oprette eller håndtere dit medlemskab. Hvis du vælger ikke at give os adgang til dine personoplysninger, kan du ikke blive medlem af klubben.
Ud fra din medlemsprofil kan vi markedsføre vores produkter til dig gennem forskellige digitale kanaler. Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringskommunikation fra os, har du altid ret til at fravælge dette. Læs mere om dine rettigheder i afsnittet vedrørende markedsføring.
Vi behandler data som navn, adresse, e-mailadresse, mobilnummer, medlemsnummer, personnummer, brugernavn, adgangskode samt de indstillinger og valg, du har foretaget i din medlemsprofil, for at oprette og administrere dit medlemskab samt dine medlemssider. Behandlingen omfatter blandt andet, at vi bekræfter din identitet og din alder, opretter et login til Mine sider, sikrer at dataene er korrekte og opdaterede samt giver dig adgang til hurtigt og nemt at oprette et medlemskab.
Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på retsgrundlaget Udførelse af kontrakt, da det er nødvendigt for at kunne oprette og administrere dit medlemskab i overensstemmelse med vores medlemsbetingelser. Dine oplysninger vil blive behandlet, så længe du er medlem hos os. Hvis dit medlemskab har været inaktivt i 10 år, det vil sige, hvis du ikke har foretaget nogen medlemskøb i denne periode, vil dit medlemskab og de tilknyttede oplysninger blive slettet, under forudsætning af at du ikke har udestående gæld hos os.
For at kunne administrere din bonus behandler vi personoplysninger såsom navn, kontaktoplysninger, købs- og ordrehistorik samt i nogle tilfælde personnummer eller fødselsdato. Denne databehandling skal ske, for at du kan få registreret bonusberettigede køb, få bonusudbetalinger, blive identificeret som medlem ved køb, modtage informationer om din aktuelle bonussaldo samt få tilbudt et kortløst medlemskab i vores butikker. Denne behandling er nødvendig, for at vi kan udføre vores kontakt med dig i overensstemmelse med vores medlemsbetingelser.
Ved databehandling i forbindelse med et kortløst medlemskab, sker vores behandling af dit personnummer på grundlag af vores legitime interesse i at kunne identificere dig som medlem og tilbyde dig en god medlemsoplevelse, så du ikke går glip af bonusberettigede køb. Dine optjente point gemmes i 24 måneder, eller indtil dit medlemskab ophører.
For at du kan se og forfølge dine aktuelle og tidligere køb, behandler vi også oplysninger om din købs- og ordrehistorik. Denne databehandling sker på grundlag af Udførelse af kontrakt, da det er nødvendigt for at kunne administrere dine medlemssider i overensstemmelse med medlemsbetingelserne. Dataene vil blive behandlet i 36 måneder efter købsdatoen.

 

Fortrolighed i forbindelse med nyhedsbrev
Når du vælger at abonnere på vores nyhedsbrev, behandler vi dine personoplysninger, så vi kan sende inspiration, oplysninger og relevante tilbud til dig. Vi indsamler og behandler dit navn og din e-mailadresse for at kunne administrere dit abonnement.
Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, du afgiver, når du tegner dit abonnement. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at framelde dig via linket, der findes i hvert nyhedsbrev, eller ved at kontakte kundeservice.
Vi gemmer dine oplysninger, så længe du abonnerer på vores nyhedsbrev. Dine personoplysninger bliver automatisk slettet, når du har været inaktiv i 36 måneder, det vil sige, hvis du ikke har åbnet eller interageret med vores udsendte nyhedsbreve i denne periode. Når du framelder dig, vil vi straks stoppe med at sende nyhedsbreve til dig, og dine personoplysninger vil derefter blive slettet inden for en rimelig frist.

 

Fortrolighed i forbindelse med kundeservice
For at vi kan give dig den bedste service, når du har brug for svar på spørgsmål om vores produkter, teknisk support eller rådgivning via e-mail, vores chatfunktion, telefon eller vores sociale medieplatforme, skal vi kunne håndtere dine oplysninger, bl.a. kontaktoplysninger (navn, adresse og telefonnummer), fødselsdato, betalingsoplysninger og betalingshistorik, kreditinformation, ordreinformation, konto- eller kundenummer samt eventuel tidligere korrespondance.
Vi gemmer dine oplysninger i 90 dage ved telefonisk henvendelse og i 24 måneder ved mailhenvendelse, og de øvrige oplysninger om dig gemmes i 36 måneder efter dit seneste køb. 
Behandling af dine personoplysninger er baseret på Gudrun Sjödéns legitime interesse (efter vurdering).

 

Den registreredes rettigheder
Når vi behandler dine personoplysninger, har du visse rettigheder. Her følger der en gennemgang af disse rettigheder, hvad de indebærer, og hvordan du kan udøve dine rettigheder.

 

Ret til adgang
Vi bestræber os på at være åbne om, hvordan vi behandler dine data. Hvis du ønsker at få indsigt i den behandling af personoplysninger, vi foretager i forbindelse med dine data, har du ret til at kræve at få adgang til dine oplysninger. Hvis vi modtager krav om at få adgang, kan vi være nødsaget til at bede om yderligere oplysninger for at sikre, at vi videregiver oplysningerne til den rette person.

 

Ret til berigtigelse
Har vi ikke dine opdaterede oplysninger, eller behandler vi forkerte oplysninger om dig? I så fald kan du kræve, at dine personoplysninger bliver berigtiget. Hvis du har en brugerkonto hos os, kan du selv gå ind og eksempelvis opdatere dine oplysninger og se ordrehistorikken for dine seneste ordrer.

 

Ret til sletning og begrænsning
Du har ret til at kræve, at dine personoplysninger bliver slettet eller begrænset, eksempelvis hvis du mener, at dine personoplysninger behandles i strid med den gældende lovgivning.

 

Ret til indsigelse mod behandling
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling (f.eks. behandlingen baseret på vores legitime interesser), herunder retten til at gøre indsigelse mod direkte markedsføring og automatiseret beslutningstagning. Dine personoplysninger må ikke behandles til direkte markedsføringsformål, hvis du gør indsigelse mod en sådan behandling. Hvis du gør indsigelse mod vores direkte markedsføring, vil vi ophøre med at sende dig nogen form for meddelelser og post. Hvis du fortsat ønsker at modtage meddelelser fra os via visse kanaler, behøver du ikke gøre indsigelse mod alle typer markedsføring. I så fald kan du vælge kun at modtage tilbud fra os via de kanaler, du selv vælger, eksempelvis via e-mail, men ikke sms.
Du har ret til at gøre indsigelse mod en beslutning, der er truffet ved hjælp af automatiseret behandling, såfremt denne beslutning har retsvirkninger eller påvirker dig væsentligt på tilsvarende måde. Dette gælder dog ikke, hvis beslutningen eksempelvis er nødvendig for at indgå eller opfylde en aftale indgået med dig (som i tilfælde af kreditansøgninger).
Du har også ret til at indgive en klage til det svenske datatilsyn. Se yderligere oplysninger på imy.se

 

Ret til at tilbagekalde samtykke
Har du givet samtykke til en behandling, som vi udfører? I så fald har du ret til når som helst at tilbagekalde dit samtykke. Når du tilbagekalder dit samtykke, vil vi ikke indsamle nye oplysninger om dig til det formål, som dit samtykke blev givet til, men vi har stadig ret til at behandle de oplysninger, som vi har indsamlet om dig, før du tilbagekaldte dit samtykke. Hvis der ikke foreligger noget andet retsgrundlag for, at vi gemmer dine oplysninger, så vil vi slette dem.

 

Ret til dataportabilitet
For behandling af data, vi udfører som følge af vores aftale med dig, eller såfremt du har givet samtykke til en bestemt behandling, kan du kræve, at få de oplysninger, du har givet, overført til en anden dataansvarlig vores (såkaldt dataportabilitet).
Din ret til at indgive klage til tilsynsmyndigheden    
Hvis du mener, at vi håndterer dine personoplysninger forkert, har du også ret til at indgive klage til det svenske datatilsyn.

 

Hvordan udøver jeg mine rettigheder
Hvis du vil udøve en eller flere af dine rettigheder, kan du bare kontakte kundeservice. Du kan kontakte os på kundeservice@gudrunsjoden.dk eller via telefon: 3313 4499. 

 

Fortrolighed i forbindelse med konkurrencer
Når du deltager i vores konkurrencer, behandler vi dine oplysninger for at kunne kontakte dig med information om konkurrencen, kontakte vinderne samt udsende og følge op på udsendelsen af præmier.
For at kunne gøre dette behandler vi dine kontaktoplysninger (navn, adresse og telefonnummer og evt. e-mailadresse) samt de informationer, der er blevet indsendt til konkurrencen.
Vi gemmer disse oplysninger, indtil konkurrencen er afsluttet, og vinderne er kontaktet.
Behandlingen af dine personoplysninger bygger på dit samtykke, du afgiver, når du vælger at deltage i en konkurrence.
#yesgudrun
Gudrun Sjödén vil gerne se sine produkter i det virkelige liv på de sociale medier, og vi kan bede dig dele billeder, du lægger op via vores kanaler på Instagram eller Facebook. De kanaler, der er omfattet heraf, er først og fremmest Gudrun Sjödén-hjemmesider (gudrunsjoden.dk), men det kan også omfatte Gudrun Sjödéns andre kanaler, eksempelvis Gudrun Sjödén-nyhedsbreve, Gudrun Sjödéns Facebook-sider, Gudrun Sjödéns Instagram-profil osv.
Ved at svare #yesgudrun på et billede efter en forespørgsel fra Gudrun Sjödén på Instagram eller Facebook, nedenfor kaldet "billedet eller billederne", giver du samtykke til følgende: Du giver Gudrun Sjoden Group AB (Gudrun Sjödén Design & Produktion AB, Gudrun Sjoden AS, Gudrun Sjoden ApS, Gudrun Sjoden OY, Gudrun Sjoeden GmbH, Gudrun Sjoden HK Ltd, Gudrun Sjödén Sverige AB, Gudrun Sjoden UK Ltd, Gudrun Sjoden US Inc, Gudrun BV, Gudrun Sjoden FRA S.A), en svensk virksomhed med registreringsnummer 556438-3148 (nedenfor kaldet Gudrun Sjödén), en ikke-eksklusiv, royaltyfri licens omfattende hele verden til efter eget frie valg og uden nogen forpligtelser over for dig, at bruge dine billeder og fotos, hvor du kan identificeres, herunder, men ikke begrænset til retten til at reproducere, distribuere, ændre og redigere dine billeder til markedsførings- og/eller reklameformål i henhold til svensk lov (1978:800) om brugen af navne og billeder i reklamer.
Du erklærer hermed og garanterer, at du ejer eller kontrollerer rettighederne til det materiale, du har indsendt, og at du har tilladelse fra den eller de personer, der ses på billederne. Du bekræfter desuden, at du er en fysisk person (dvs. ikke en juridisk person), at du er mindst 18 år gammel eller har dine forældres samtykke, samt at Gudrun Sjödéns brug af dine billeder ikke krænker tredjeparts rettigheder eller er en lovovertrædelse.
Hermed fritager du Gudrun Sjödén fra enhver forpligtelse til at betale for brugen af dine billeder, og samtidig fritager du også Gudrun Sjödén fra og giver samtykke til at holde Gudrun Sjödén og enhver person, der måtte handle på vegne af Gudrun Sjödén, skadesløs for ethvert krav (her også fra tredjepart) og ansvar, uanset deres art, i forbindelse med ovennævnte brug af billederne.
Disse vilkår og betingelser er underlagt svensk ret og den kompetente domstol i Stockholm skal alene være værneting i tilfælde af eventuelle tvistigheder, der måtte opstå i den forbindelse.
Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål om vores tjenesteydelser eller om databeskyttelse: kundeservice@gudrunsjoden.dk
Hvis du ønsker at trække dit samtykke til at dele dine billeder med Gudrun Sjödén, skal du kontakte os ved at klikke på i-symbolet nederst til venstre af det delte billede, der vises på vores hjemmeside. Symbolet fører dig til en formular, hvor du kan indsende dit krav om tilbagetrækning af dit samtykke.

 

Fortrolighed i forbindelse med cookies og vores netbutik

Cookie Settings

Cookies
Når du åbner en hjemmeside, kan den gemme eller hente data i din browser, hovedsageligt i form af cookies. Disse data kan være om dig, dine sprogpræferencer eller din enhed, og de bruges primært til at få hjemmesiden til at fungere som forventet. Vi indsamler data om, hvordan besøgende interagerer med vores hjemmeside. Det kan omfatte klik, scroll, viste sider og produkter, musebevægelser, sessionstid, enhed, browser, styresystem, IP-adresse samt geografisk lokation. I visse tilfælde vil vi også anvende disse data til at analysere adfærdsmønstre, gennemføre A/B-test samt personalisere indhold til dig. Disse data anvendes til at forbedre hjemmesidens funktionalitet, analysere brugeradfærd og optimere vores markedsføring. Behandlingen sker kun, hvis du har givet samtykke til anvendelse af performance-cookies og målrettede cookies i vores cookie-vindue, og disse data gemmes i 13 måneder.
Disse data identificerer dig normalt ikke direkte, men de kan give dig en mere personaliseret brugeroplevelse. Da vi respekterer din ret til privatliv, kan du vælge ikke at give samtykke til visse typer cookies. Når du blokerer visse typer cookies, kan det dog påvirke din oplevelse af hjemmesiden og de tjenester, som vi kan tilbyde. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre dine indstillinger via vores cookie-vindue nederst på siden.

 

Absolut nødvendige
Disse cookies er nødvendige, for at hjemmesiden kan fungere, og de kan ikke deaktiveres i vores system. De indstilles normalt kun som reaktion på handlinger, du har foretaget, som udgør en anmodning om tjenester, eksempelvis indstilling af dine personlige præferencer, login eller udfyldelse af formularer. Du kan indstille din browser til at blokere eller advare dig om disse cookies, men nogle dele af hjemmesiden vil i så fald ikke fungere. Disse cookies gemmer ikke personhenførbare oplysninger.

 

Funktionelle cookies
Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at tilbyde forbedret funktionalitet og personalisering. De kan anvendes af os eller af tredjepartsudbydere, hvis tjenester vi har tilføjet til vores sider. Hvis du ikke giver samtykke til brugen af disse cookies, kan det være at visse eller alle disse tjenester ikke fungerer efter hensigten.

 

Performance-cookies
Disse cookies gør det muligt for at tælle antal besøgende og bestemme trafikkilder, så vi kan måle og forbedre vores hjemmesides ydeevne. De hjælper os med at finde ud af, hvilke sider der er mest og mindst populære, og hvordan besøgende bevæger sig rundt på hjemmesiden. Alle de data, som disse cookies indsamler, er aggregerede og derfor anonyme. Hvis du ikke giver samtykke til brugen af disse cookies, ved vi det ikke, når du har besøgt vores hjemmeside.

 

Målrettede cookies
Disse cookies anvendes på vores hjemmeside af vores annonceringspartnere. Disse virksomheder kan på baggrund af disse cookies tegne en profil af dine interesser, så de kan vise dig relevant reklame på andre hjemmesider. De gemmer ikke direkte personoplysninger, men de er baseret på unik identifikation af din browser og internetenhed. Hvis du ikke giver tilladelse til brug af disse cookies, vil du få vist mindre målrettet reklame.

 

Kryptering
I vores netbutik beskytter vi dine oplysninger ved hjælp af kryptering. SSL står for Secure Sockets Layer og er en funktion, der sikrer, at al information, der sendes mellem køber og sælger, er krypteret.

 

Links
Her på www.gudrunsjoden.com kan der findes links til andre hjemmesider. Gudrun Sjödén Sverige & Produktion AB påtager sig intet ansvar for privatlivsbeskyttelse eller indholdet på disse sider.

 

Ophavsret
Alt indhold på denne hjemmeside er beskyttet i henhold til den svenske ophavsretslov.

 

Personoplysningsansvarlig – Gudrun Sjödén Sverige AB, registreringsnummer 556193-8233..