• Frakke " Honey" i uld -
  • Frakke " Honey" i uld -
  • Frakke " Honey" i uld -

Mine egne engle – "Ella", "Rosetta" og "Sunny honey"

"Du er en engel", "så englene synger", der er utallige udtryk, som drømmen om engle har dannet grundlag for i både historisk og moderne tid, og man kan da længes efter at have en lille skytsengel ved sin side. Min egen fortolkning af engle findes blandt de mennesker, jeg har mødt både på arbejde og privat. Er det ikke sådan, at vi alle har en lille engel i os selv – mere eller mindre synlig. I denne lille kollektion ville jeg fremhæve de engle, jeg har omkring mig, og synliggøre dem i form af kjoler og bluser med broderier, skønne tekstiltryk og i form af en varm og lækker jacquardvævet uldfrakke. For er det ikke sådan, at drømme bliver mere og mere virkelige, jo mere man visualiserer dem!